Ny undersøgelse viser: 57% af danske medarbejdere mener, at det bør være en ret at arbejde hjemmefra
Ny undersøgelse viser: 57% af danske medarbejdere mener, at det bør være en ret at arbejde hjemmefra
53% ville acceptere en lønnedgang i bytte for en 4-dages arbejdsuge, samtidig forventer 11% en lønstigning, hvis de skal vende tilbage til kontoret
KØBENHAVN--(BUSINESS WIRE)--En nylig undersøgelse udført af den kollaborative teknologivirksomhed Owl Labs har afdækket et markant skifte i medarbejdernes holdning til fjernarbejde i de nordiske lande. Undersøgelsen med navnet "The State of Hybrid Work Report 2023" har indsamlet svar fra 2.000 respondenter i Danmark, Finland, Norge og Sverige og viser, at så mange som 57% af medarbejderne i Danmark mener, at fjernarbejde bør indføres som en juridisk rettighed. Dette afspejler den stigende efterspørgsel efter fleksibilitet på arbejdspladsen.
Undersøgelsen viser også, at 63% af medarbejderne i Norden som helhed mener, at fjernarbejde bør indføres som en juridisk rettighed. I de andre nordiske lande fordeler støtten til fjernarbejde sig som følger: 66% af finske medarbejdere, 65% af svenske medarbejdere og 63% af norske medarbejdere.
Frank Weishaupt, der er CEO hos Owl Labs, siger: ”Dette fælles syn på hjemmearbejde som en juridisk rettighed i hele Norden viser, at der er sket en ændring i måden, medarbejderne opfatter deres arbejdsmiljø på, og understreger vigtigheden af balance mellem arbejde og fritid og fleksibilitet på arbejdspladsen. Moderne medarbejdere vil ikke miste den fleksibilitet, som hybridarbejde tilbyder, og det er nu op til virksomhederne at finde ud af, hvordan man får det til at fungere for alle”.
Hybridarbejde og uvilje mod at vende tilbage til kontoret
Undersøgelsen har afdækket en uvilje blandt medarbejdere i Danmark og resten af de nordiske lande mod at arbejde fuld tid på kontoret. Da de danske medarbejdere blev spurgt, hvad de ville gøre, hvis de blev pålagt at møde fuld tid på kontoret, gav 49% udtryk for, at de ville begynde at kigge efter nye jobmuligheder, og yderligere 3% svarede, at de ville overveje at sige deres nuværende job op.
I de andre nordiske lande, hvor undersøgelsen blev gennemført, gav medarbejderne udtryk for lignende bekymringer. Til spørgsmålet om, hvad de ville gøre, hvis de blev pålagt at arbejde fuld tid på kontoret, sagde 43% af finnerne, 42% af svenskerne og 41% af nordmændene, at de ville søge nyt job. Procentandelen af medarbejdere, der overvejer at sige deres job op, var i Finland 8%, Sverige 5% og Norge 3%.
Derudover indikerer rapporten, at mens 70% af de danske respondenter i øjeblikket oplyser, at de arbejder fuld tid på kontoret, er det kun 23 %, der er tilfredse med denne situation. Når man ser på alle fire lande, der deltog i undersøgelsen, oplyste 58% af respondenterne, at de i øjeblikket arbejder fuld tid på kontoret, og kun 20 % var tilfredse med denne situation.
”Undersøgelsens resultater viser en afvigelse mellem den foretrukne arbejdsmodel og den aktuelle situation for mange medarbejdere. At kræve at kontormedarbejdere vender tilbage på kontoret på fuld tid kan skyldes en manglende forståelse for, hvordan effektivt hybridarbejde være, når det indføres på den rigtige måde. Brug moderne samarbejdsteknologi og -værktøjer. Stol på dine medarbejdere, giv dem de rigtige teknologiske værktøjer, og se produktiviteten stige i takt med, at tilfredse medarbejdere opnår en bedre balance mellem arbejde og fritid og dermed udfører deres arbejde bedre”, siger Frank Weishaupt.
Balance mellem arbejde og fritid er en lønnedgang værd, men mange har fortsat sidebeskæftigelse
Undersøgelsen har også set på de økonomiske overvejelser relateret til et arbejdslandskab i udvikling. Blandt hybrid- og fjernarbejdende medarbejdere, som deltog i undersøgelsen i Danmark, svarede 11%, at de ville forvente en lønstigning, hvis de ikke længere kunne arbejde hjemmefra, på grund af ekstraudgifter forbundet med fremmøde på kontoret. Norden som helhed giver et lidt højere resultat på 12% for alle hybridarbejdere.
Det er interessant, at mere end halvdelen (53%) af respondenterne i Danmark, og næsten halvdelen af alle respondenter i Norden (48%) udtrykker en villighed til at acceptere en lønnedgang på 10 % eller mere mod at få en 4-dages arbejdsuge. Dette resultat antyder, at medarbejderne søger en større balance mellem arbejde og fritid og er villige til at indgå økonomiske kompromisser for at opnå dette.
Undersøgelsen viser også, at 39% af medarbejderne i Danmark har mindst et ekstra job eller ”sidebeskæftigelse”, og yderligere 19 % siger, at de ikke har ekstrajob i øjeblikket, men gerne ville have det. Resultaterne fra undersøgelsen viser samme situation i hele Norden (34%), hvor yderligere 38% siger, de i øjeblikket ikke har et ekstrajob, men ønsker at få et.
”Undersøgelsens resultater understreger de økonomiske og samfundsmæssige ændringer, der er udløst af hybride arbejdsmodeller. Medarbejdernes villighed til at bytte løn til en kortere arbejdsuge afspejler den stigende fokus på balance mellem arbejd og fritid og velvære”, fortsætter Frank Weishaupt.
Fænomenet med ‘Coffee badging’
Et interessant resultat fra undersøgelsen er fænomenet kendt som ’coffee badging* (høflighedsvisitter), hvor 41% af hybridmedarbejderne i Danmark indrømmer, at de tager ind på kontoret for en kort bemærkning bare for at ”vise sit ansigt”, og fx drikke en kop kaffe, før de vendte tilbage til hjemmekontoret. Blandt alle hybridarbejderne i Norden indrømmede 38%, at de benyttede sig af ’coffee badging’. Denne praksis var særligt hyppig blandt ledere (48 %).
Frank Weishaupt, CEO hos Owl Labs, siger: ”’Høflighedsvisitter’ viser den udviklende dynamik i hybridarbejde. Det er mest sandsynligt angsten for nærhedsbias, der har spillet ind her. Medarbejderne vil minde deres ledere og kollegaer om, at de eksisterer og er en vigtig ressource. Når man etablerer et hybridt arbejdsmiljø, er inkludering og det at tilbringe tid ansigt til ansigt med hver enkelt kollega og leder vigtigt, hvilket er let at implementere i en arbejdspladspolitik”.
Teknologi og møder i det hybride arbejdsmiljø
Undersøgelsen viser, at 90% af danske medarbejdere har deltaget i møder med mindst en ekstern deltager. Undersøgelsen viser også, at 73% af danske respondenter fremhævede vigtigheden af at have god teknologi, når de arbejder.
Udfordringer relateret til mødeteknologi blev også fremhævet, hvor 82% af medarbejderne i Danmark oplyste, at de havde problemer med at se folks ansigt og derfor gik glip af vigtige visuelle signaler, og 82 % rapporterede også lydproblemer. Lige så mange, 82% af medarbejderne, rapporterede, at de havde mistet mødetid på grund af tekniske problemer.
”Vigtigheden af teknologi i forhold til at facilitere sømløst hybridarbejde kan ikke undervurderes. Virksomheder, der prioriterer effektiv og inkluderende mødeteknologi vil spare tid og være bedre rustet til at opfylde arbejdsstyrkens udviklende behov”, konkluderer Frank Weishaup, der er CEO hos Owl Labs.
AI og fremtiden
Derudover udtrykte respondenterne et ønske om fremtidige teknologiske fremskridt, hvor 39% gav udtryk for interesse i AI eller AI-assistenter, 34% i AR eller mixed reality-enheder, og 30% i bedre videokonferenceteknologi.
Om undersøgelsen
Owl Labs har spurgt 2.000 fuldtidsmedarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Finland i alderen 18+ fra virksomheder med mere end 2 medarbejdere. Undersøgelsens data blev indsamlet i juni 2023 i samarbejde med researchkonsulentvirksomheden Vitreous World.
Om Owl Labs
Owl Labs er den første virksomhed til at bygge 360-graders videokonferenceløsninger drevet af AI til hybride organisationer. Deres produktsuite gør møder mere inkluderende og samarbejdende ved at tilbyde ensartede vilkår for deltagere på fjernbasis og i lokalet. Virksomhedens flagskibsprodukt Meeting Owl® 3 er det første WiFi-aktiverede 360-graders kamera – med mikrofon og højtaler – der automatisk zoomer ind på den, der taler. Owl Labs har indsamlet $47 millioner i finansiering og er baseret i Boston med fjernopkoblede medarbejdere og hybridansatte over hele verden. Læs mere på OwlLabs.com.
Contacts
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, så kontakt:
Jenny Widing, PR for Owl Labs i Norden via Northern Link PR
jenny@nlpr.se