Owlet udvider sit globale engagement med lanceringen af den medicinsk certificerede Dream Sock™ i Storbritannien og hele Europa

LEHI, Utah--()--Owlet, Inc. ("Owlet" eller "virksomheden") (NYSE:OWLT), pioneren inden for intelligent monitorering af spædbørn, annoncerer i dag den britiske og europæiske lancering af Dream Sock, en intelligent babymonitor med sundhedsaflæsninger og underretninger i realtid, der er udviklet til sunde spædbørn mellem 0-18 måneder og 2,5-13,6 kg. Dette innovative medicinske udstyr sender sundhedsoplysninger og anden væsentlig information direkte til forældrene og giver en helt unik ro i sindet.

"Vi er meget stolte over at kunne lancere Dream Sock til hele Storbritannien og Europa og give millioner af forældre mere tryghed, mens deres baby sover," siger Kurt Workman, administrerende direktør og medstifter af Owlet. "Dream Sock er nu et globalt produkt, der anerkendes som medicinsk korrekt og sikkert, og som har gennemgået myndighedsgodkendelser og certificeringer i flere lande og områder. I dag er vores mission om at støtte alle babyer og deres omsorgspersoner blevet endnu mere realiseret."

Owlet Dream Sock er CE- og UKCA-mærket i henhold til EU's og Storbritanniens regler for medicinsk udstyr og opfylder strenge reguleringsstandarder, der sikrer dens sikkerhed, effektivitet og overholdelse af alle gældende krav. Denne intelligente digitale enhed til monitorering af spædbørns sundhed sidder bekvemt omkring barnets fod og giver realtidsovervågning af puls, iltmætning, søvnmønstre og meget mere. Den tilsluttede Owlet Dream-app (tilgængelig på iOS og Android) sender sundhedsaflæsninger direkte til mobile enheder og den medfølgende basestation – som begge straks giver brugerne besked, hvis babyen har lav/høj puls eller lav iltmætning. Det er klinisk bevist, at den nøjagtigt sporer og viser et spædbarns vitale værdier, selv ved blide bevægelser og på tværs af alle hudfarver.

"Dream Sock tilbyder en videnskabelig og medicinsk tilgang til monitorering af spædbørns sundhed og er et banebrydende produkt for branchen," siger Dr. Alisa Niksch, pædiatrisk kardiolog og seniorchef for medicinske anliggender hos Owlet. "Den bringer nøjagtighed på hospitalsniveau ind i børneværelset, så forældrene trygt kan følge barnets vitale værdier. Dream Sock giver forældrene præcise data i realtid, så de kan træffe kvalificerede beslutninger og passe bedre på deres spædbørn derhjemme."

Sundhedsmålinger og søvntendenser, der registreres fra babyer med Dream Sock, kan spores i Owlet Dream-appen, hvilket giver omsorgspersoner værdifuld indsigt. Forældre i hele Storbritannien og Europa får nu også adgang til avancerede søvnstøttefunktioner. Dette omfatter en prædiktiv søvnteknologi, som eliminerer gætterierne om lur og sengetid ved at bruge babyens historiske søvndata til at oplyse forældrene om anbefalede søvn- og vågenhedsvinduer. Dream Sock kan også parres med Owlet Cam® 2, så omsorgspersoner kan se og høre babyen hvor som helst, modtage underretninger om bevægelser og meget mere. Sammen kan forældre opleve den perfekte balance mellem teknologi, sikkerhed og ro i sindet.

Dream Sock kan nu købes i Storbritannien, Irland, Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig, Belgien, Sverige, Norge, Danmark, Finland, Italien, Spanien og Schweiz via Owlets lokale websider og hos førende forhandlere, herunder Amazon, John Lewis og andre.

Om Owlet, Inc.

Owlets digitale platform til monitorering af spædbørn er med til at forandre den rejse, der er forældreskabet. Virksomheden (NYSE:OWLT), en small-cap vækstaktie inden for sundhedspleje, tilbyder FDA-godkendte medicinske, pædiatriske wearables til forbrugere og et integreret HD-kamera med lyd, der giver data og indsigter i realtid til forældre, der værner om deres børns helbred, velvære og rolige søvn.

Siden 2012 har over 2 millioner forældre verden over brugt Owlets platform og bidraget til en af de største samlinger af forbrugerdata om spædbørns sundhed og søvn. Virksomheden fortsætter med at udvikle software og digitale dataløsninger for at bygge bro over den aktuelle sundhedskløft mellem hospitalet og det private hjem og skabe nye indsigter for forældre og omsorgspersoner over hele verden. Owlet mener, at alle børn fortjener at leve et langt, lykkeligt og sundt liv. For at få mere at vide kan du gå til www.owletcare.com.

Fremadrettede udsagn

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn i henhold til Private Securities Litigation Reform Act fra 1995 ("Reform Act"). Alle udsagn i denne pressemeddelelse, der ikke vedrører historiske forhold, skal betragtes som fremadrettede udsagn, herunder, men ikke begrænset til, udsagn om virksomhedens certificering og lanceringen af Dream Sock i Storbritannien og EU samt virkningerne, vækstudsigterne og udvidede produkttilbud og produkttilgængelighed på internationale markeder. I nogle tilfælde kan fremadrettede udsagn identificeres ved udtryk som "vurdering", "kan", "mener", "planlægger", "forventer", "regner med", "har til hensigt", "mål", "potentiale", "forestående", "udsigter", "vejledning", negationer heraf eller lignende udtryk, selvom ikke alle fremadrettede udsagn indeholder disse identificerende ord. Fremadrettede udsagn er baseret på virksomhedens forventninger på det tidspunkt, hvor sådanne udsagn fremsættes, gælder kun på de datoer, hvor de fremsættes, og er modtagelige for en række risici, usikkerheder og andre faktorer. For alle sådanne fremadrettede udsagn hævder virksomheden beskyttelsen af safe harbor for fremadrettede udsagn, der er indeholdt i Reform Act. Virksomhedens faktiske præstationer eller resultater kan afvige væsentligt fra eventuelle fremtidige præstationer eller resultater, der er udtrykt eller underforstået i vores fremadrettede udsagn. Mange afgørende faktorer kan påvirke virksomhedens fremtidige resultater og få disse resultater til at afvige væsentligt fra dem, der er udtrykt i eller antydet af virksomhedens fremadrettede udsagn. Sådanne faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, (i) tilgængeligheden af, vedtagelsen og den kommercielle succes af Dream Sock og den dertilhørende nye medicinske teknologi inden for disse internationale markeder, (ii) den lovgivningsmæssige vej for Owlets produkter, herunder indsendelser til, handlinger foretaget af og beslutninger og svar fra tilsynsmyndigheder, såsom FDA og lignende tilsynsmyndigheder uden for USA, samt Owlets evne til at opnå og opretholde lovgivningsmæssig godkendelse eller certificering af vores produkter og andre lovgivningsmæssige krav og retssager; (iii) Owlets konkurrence og virksomhedens evne til at vokse rentabelt og styre væksten; (iv) virksomhedens evne til at forbedre fremtidige driftsresultater og finansielle resultater eller opnå yderligere finansiering til at fortsætte som en going concern; (v) Owlets evne til at opnå yderligere finansiering i fremtiden samt risici forbundet med virksomhedens nuværende låne- og gældsaftaler, herunder overholdelse af gældsbetingelser, begrænsninger i virksomhedens adgang til kapital, virkningen af virksomhedens samlede gældsniveauer og virksomhedens evne til at generere tilstrækkelige fremtidige pengestrømme til at opfylde Owlets gældsforpligtelser og drive Owlets forretning; (vi) Owlets evne til at implementere strategiske initiativer, reducere omkostninger, øge indtægter, udvikle og lancere nye produkter, innovere og forbedre eksisterende produkter, imødekomme kundernes krav og tilpasse sig ændringer i forbrugernes præferencer og detailhandelstendenser; (vii) Owlets evne til at erhverve, forsvare og beskytte sin intellektuelle ejendom og opfylde lovgivningsmæssige krav, herunder, men ikke begrænset til, krav vedrørende privatlivets fred og databeskyttelse, brud og tab samt andre risici forbundet med Owlets digitale platforme og teknologier; (viii) Owlets evne til at opretholde relationer med kunder, producenter og leverandører og fastholde Owlets ledelse og nøglemedarbejdere; (ix) Owlets evne til at opgradere og vedligeholde sine informationsteknologisystemer; (x) ændringer i gældende love eller bestemmelser; (xi) virkningen af og forstyrrelser i Owlets virksomhed, finansielle tilstand, drift, forsyningskæde og logistik på grund af økonomiske og andre forhold uden for virksomhedens kontrol, såsom sundhedsepidemier eller pandemier, makroøkonomisk usikkerhed, social uro, fjendtligheder, naturkatastrofer eller andre katastrofale hændelser; (xii) muligheden for, at Owlet kan blive negativt påvirket af andre økonomiske, forretningsmæssige, lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige eller andre faktorer, såsom ændringer i diskretionært forbrug og forbrugerpræferencer; og (xiii) andre risici og usikkerheder, der er beskrevet i virksomhedens andre udgivelser, offentlige erklæringer og arkivering hos U.S. Securities and Exchange Commission ("SEC"), herunder dem, der er identificeret i afsnittet "Risk Facotures" i selskabets årsrapport under formular 10-K for regnskabsåret, der sluttede den 31. december 2023, og som alle sådanne faktorer kan de opdateres fra tid til anden i selskabets andre arkiver hos SEC. Alle sådanne fremadrettede udsagn, der kan tilskrives virksomheden eller enhver person, der handler på virksomhedens vegne, er udtrykkeligt kvalificeret i deres helhed af de forsigtige udsagn, der er indeholdt eller henvist til ovenfor. Desuden drives virksomheden i et miljø under udvikling. Nye risikofaktorer og usikkerheder kan dukke op fra tid til anden, og faktorer, som virksomheden i øjeblikket anser for uvæsentlige, kan blive væsentlige, og virksomheden kan ikke forudsige sådanne begivenheder, eller hvordan de kan påvirke Owlet. Medmindre loven kræver det, påtager virksomheden sig ingen forpligtelse til at opdatere nogen fremadrettede udsagn efter datoen for denne pressemeddelelse, hverken på grund af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller andet, selvom Owlet kan gøre det fra tid til anden. Virksomheden støtter ikke nogen fremskrivninger vedrørende fremtidige resultater, der måtte blive foretaget af tredjeparter.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.